Zahle hold 6 Ronnie, Marianne og Juanna

Studiegruppefacilitering_studieprodukt_2015
66 views
6. oktober 2015
Analyse af samarbejdet i gruppe 3.
Vi er desværre kun tre tilbage i gruppen da en har valgt at forlade seminariet. Gruppens arbejde er præget af gensidig respekt og tillid til at hinanden, at vi vil hinanden det bedste, og gerne ser alle komme godt gennem studiet. Via kommunikation, altså udveksling af budskaber, opbygges en fælles forståelse, som vi kan bruge til at løse fælles opgaver indenfor, også selv om vi er tre vidt forskellige mennesker, som lige har mødt hinanden. Vi sidder ansigt til ansigt og derfor er vores kommunikation kendetegnet som Interpersonel kommunikation.
I situationen ser vi person A og person B fra gruppe tre, der sidder ved et bord med deres computere opslåede. Det er typisk for vores gruppe at vi sidder med forskellige devises som vi flittigt benytter os af. Det forstyrrer ikke umiddelbart samtalen, vi benytter os også af analoge budskaber, så som mimik, gestik, tonefald og rytme i samtalen.
Som samtalen udvikler sig sker der en ikke-intenderende kommunikation, hvor person A’s frustration over manglende præcis opgaveformulering, bliver styrene for samtalens forløb. Her er tale om et budskab der ligger uden for det umiddelbare opmærksomhedsfelt, og er ubevist fra person A’s side. Det var intentionen at det var danskopgaven der skulle tales om. Men i og med at gruppen sidder på Seminariet i et tilfældigt rum der ikke indbyder til hygge og afslappet stemning, og eftersom meningsindholdet er indeholdt i en mangfoldig kontekst, bliver indholdet mere kritisk over for danskopgaven, end hvis vi havde opholdt os i kantinen. Kommunikationens mening, ligger i spændingsfeltet mellem det afsendte budskab og det modtagne budskab i en bestem kontekst og buskabet fra Person A påvirker person B. Da person A begynder at blive kritisk over for danskopgaven afkoder person B budskabet, og medgiver, at der har været en manglende præcis formulering, for hermed anderkende person B’s synspunkter.
Hvis vi tager udgangspunkt i kommunikationstrekanten har vi derfor person A og person B samt det fælles tredje, hvor det tredje ben i trekanten bliver indhold, sag, og emne. Tredjeleddet kan veksle fra sekund til sekund, andre gange er det en afgrænset størrelse som her i samtalen i gruppe 3.
Person A og person B forholder sig i forhold til C fra deres eget perspektiv, men i gruppe tres case, er deres perspektiv ens, og de er tydeligvis enige i person A’s fremsatte synspunkt, og dermed enige i det fælles tredje. Hvis man skal kommunikere meningsfyldt er det en forudsætning at man kan tage imod hinandens perspektiv. Her er Person A og person B enige, og behøver ikke at overskride nogen grænser for at tage hinandens perspektiver. Person B er med det samme enig med person A og kan via sin empati, identificere sig med person A.
Man kan selvfølge tale forbi hinanden hvor det tredje fælles ikke bliver en fælles forståelse, men hvor det modtagene budskab bliver opfattet anderledes en det sendte budskab skal opfattes. Her er tale om en indre kommunikation, hvor forskellige følelser kan blokere for hinanden. Her kan også være tale om situationer hvor individets følelser går ind over meningsbudskabet og forstyrre dette. Man kan mere eller mindre ”pakke” sine budskaber ind, og modtageren kan vælge bevist at misopfatte indholdet. Disse reaktioner kan være mere eller mindre beviste, og her bliver tale om ubevist kommunikation. Den indre kommunikation kan forløbe helt parallelt med den ydre kommunikation. Men taler også om den generaliserede anden der er en indre repræsentant for samfundets og det fælles. Det bliver her til et alter ego der er vores indre samvittigheds stemme, det moralske normativ vi har med hinanden.
Kommunikationen mellem vores person A og vores person B er rimelig forudsigelig og følger et relativt stabilt mønster og deres kommunikation er dels fordi de er i ”samme båd”, det vil sige de har et fælles udgangspunkt, og deres indbyrdes sociale relation opbygges og vedligeholdes. Her bliver kommunikationen til et byggemateriale der understøtter en gruppes indbyrdes forhold. Linjen mellem person A og person B bliver tydelig og kaldes en forholdskommunikation. Forholdskommunikationen vedrører den interpersonelle kommunikation, mens linjerne fra Person A til C og fra Person B til C, er indholdsbuskabet.
Ethvert nyt budskab udgør en bekræftelse eller en afkræftelse, en korrigering, eller videreudvikling af status quo, et status quo, som flytter sig hele tiden i udvikling af den indbyrdes ydre og indre kommunikationsproces.
I gruppe tres tilfælde kan vi se et stabilt mønster, her er tale om to personer der er rimeligt enige i deres synspunkter uden deres følelser ”spiller dem et puds”. De er fortrolige med hinanden og samtalen foregår stille og roligt i et arbejdsmæssigt tonefald. Her er ikke tale om at Person A dominerer Person B eller omvendt, der er ikke en magtstruktur i gruppen der gør den ene til mere leder end den anden. De sidder i et professionelt arbejdsmæssigt miljø, og metakommunikationen foregår flydende uden at personerne lægger mærke til det, eftersom indholds- og forholdsbudskaberne hænger fint sammen. Men meningsindholdet i mange analoge samtaler kan være både tvetydige og afslørende. Analog kommunikation kan ikke hæftes sammen med et sprogligt budskab, man kan sprogligt fortælle den værste usandhed, men det analoge budskab vil de fleste gange afslører en. Der er forsket meget i analoge budskaber og der er mange teorier om det, blandt andet øjnenes bevægelser, ansigtets stilling og kropsholdninger. Analoge budskaber giver sig nemlig udtryk ved mimik eller bevægelser som underforstået viser et andet budskab end det udsagte. Hvis Person A havde taget Person B hånd i sin over bordet, ville det det kunne tolkes både som om person A ønsker omsorg fordi han ikke er komfortabel med dansk opgaven, men kunne også tolkes erotisk eller dominerende. Samtalen kunne herved have fået en helt anden drejning afhængig af person B’s opfattelse af situationen. Hvis Person A havde optrådt aggressivt er der heller ikke sikkert, at person B havde givet ham ret i hans synspunkt. I stedet kunne person B have ønsket at ”beskytte” sig selv i stedet for at lytte til budskabet. I gruppe tres samtale er der overensstemmelse mellem det analoge budskab og det udsagte i en sådan grad, at person B endda selv begynder at kritisere andre opgaver. Her er heller ikke tale om punktering, det er ikke en konfliktfyldt dialog. Person A kommunikerer heller ikke appellerende men er konstaterende over for person B. Person A er ægte i sin kommunikation. Men det er også tydeligt at både person A og person B har behov for anderkendelse af hinanden. Det ses på både mimik, tonefald og kropsholdninger. Anderkendelse er vigtig for alle når man kommunikerer, både for teksten og konteksten. I gruppe tre er det tydeligt at man befinder sig i samme kontekst, på samme niveau både temporalt, territorialt, kulturelt og psykologisk. At disse faktorer er i overensstemmelse med hinanden gør betydningskonteksten helt klar. Person A har ingen subkultur i forhold til person B; De befinder sig derfor godt i samtalen og i hinandens selskab, de anderkender hinandens synspunkter og har en rigtig god mulighed for et fortsat godt samarbejde.
OBS!!: I må ikke vise vores videoklip i salen.
Zahle hold 6, Ronnie , Marianne og Juanna